torsdag den 9. februar 2017

Snelykke og taknemmelighed

Jeg stod op til et helt hvidt (og stille - sne gør det) København idag. Pigerne hoppede ud af sengen. Lavede (selv) morgenmad og løb ud i sneen resten af morgenen. Mens jeg nød min kaffe og min udsigt til to ekstatiske børn. Og virkelig blev opmærksom på hvilken fantastisk hverdag vi har skabt os!

Jeg husker dengang hvor bare truslen (vejrudsigten) om sne, var nok til at vælte det. Hvor hverdagen var så stram og planlagt og... ja stram at der ikke var plads til sne. Fordi sne tager tid. Alting tager længere tid. Og midt i stressen er det ikke muligt at løfte blikket og se skønheden. Pres gør det ved en.

Men idag. Idag hentede vi kælken frem efter en del forvirring over hvor vi dog havde lagt den. Vi gik/kælkede i skole i stille ro og mag. Og jeg afleverede to glade børn med stjerner i øjnene. Og min puls var stadig på hvile-stadiet. Og jeg havde tid til stille at GÅ videre mod mit arbejde på den anden side af Kongens Nytorv. Der var tid til at gå tværs gennem Kongens have og nyde alt det hvide og den helt utrolige stilhed.

Og det er rigdom. Ikke at få en klump i maven når vejrudsigten varsler sne. Men kunne tage det stille og roligt og have tid til at bruge længere tid. Fordi hverdagen er så fri at det er muligt. Jeg føler mig rig.

Nu vil jeg så tø mine tæer op med mere kaffe. Fordi de (tæerne) må lide under min forfængelighed og gå tværs gennem København i meget lidt isolerede støvler 😂.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar