onsdag den 26. februar 2014

Afslutningen

Siden sidst – tja – ikke det store. Det er nu ikke nødvendigvis skidt – det er bare – roligt. Jeg har haft en masse meget stille arbejdsdage. Praktisk talt uden arbejde. Der er ikke mere for mig at gøre på job. Alt er afsluttet, overdraget og færdigt. Jeg har til gengæld set netflix – og læst en hel bunke gode bøger. Jeg har set på solskinnet, og jeg har lade det fylde mig op. Jeg har hentet ungerne og været til stede (det er så en ændring – forbedring – der skal blive). Og så har jeg drukket kaffe og spist dejlige frokoster med gode kontakter og dejlige venner. Nu er der 2 dage igen (når i dag er slut). Jeg skal ikke andet end komme ind fredag og aflevere min telefon, computer og alt det andet happengut, der følger med. I dag holdes der reception for mig – og de 6 andre, der stopper samtidig. Og så skal jeg til samtale i børnehaven. Sådan bare en års-status. C klarer sig fremragende socialt og jeg tænker at jeg skal høre lidt mere om hendes hverdag. Og så skal jeg (død og pine) nå i Nespresso-butikken. Jeg skal være hjemme de næste par dage – og læse, hygge, sludre. Det dur simpelthen ikke at løbe tør for kaffe midt i det hele.

Marts tegner godt. Bortset fra, at det jo er vildt hårdt at starte nyt job, så er der den fordel af mit nye job er forudlønnet. Og mit nuværende er bagudlønnet. Det vil sige dobbelt op i marts. Jaaaaaa – nå, men også nødvendigt. Var til Black Swan homeparty i går ved søde Birgitte. Jeg fik købt en kjole og en bluse. Min plan hjemmefra var, at jeg kun måtte købe et par sorte bukser (som jeg seriøst mangler) og jeg ikke må købe kjoler. Men som vanligt – ja… så vandt kjolen. Og jeg glæder mig vildt til den kommer. Hold nu op den var fed. Udover det var Amira en fantastisk med-vært, men jeg synes Black Swan er lidt til den dyre side – og så er jeg ikke sååå meget til oversize og rå-hed. Men kjolen… var fa’me fin.

Tilbage til marts – der er fødselsdage. Mange endda i familien. Der er to gange det kongelige teater (og hold nu op – det glæder jeg mig til), der er hyggeweekender og besøg langvejs fra. Og en masse andet godt.
Nu – er der lige om lidt reception. Og når jeg endelig når hjem er der stenbiderrogn. Det er jo faktisk et krav at man spiser det (mindst et par gange), når det er sæson.

onsdag den 19. februar 2014

Sønderborg revisited

Har lige holdt kæreste weekend i Sønderborg - jaja, i forbindelse med at vi skulle overdrage nøgler til de nye lejere. Men det tog jo ikke andet end en time, og resten af tiden var bare 'os-tid'. 

Og weekenden var dejlig - den bestod af uendelige kaffer, frokoster og middage på Brøggeriet. Vi fik hilst på gamle venner - og det var nu næsten det skønneste af det hele. Det var så tilfældigt, at de lige var kommet hjem fra skiferie og ikke gad aftensmaden hjemme, men i stedet tog på (stamstedet) Brøggeriet. Jeg praktisk talt boede dernede i mine barsler - og alle andre tider egentlig også. Og så fik jeg set det nye center 'Borgen' - som jo er et... center. Intet mere  - intet mindre, men derinde kan man jo også købe et par sko, eller tre (par)... Og så fandt jeg ud af, at der bare er pænt i provinsen. Sådan rigtig pænt. Da vi kørte ned til huset og drejede hen af Parkgade talte vi en del om hvor pænt, rydeligt, ny-fejet og vinkelret det hele så ud. Trods det at det er gamle murmestervillaer alle sammen og altså ikke de her meget nymoderne stramt udseende huse - men fortorv, kantsten, asfalt - hække... Det hele så simpelthen så nysseligt ud (og nysseligt er det helt rigtige udtryk her) - men efter jeg har tænkt over det (og delt observationen med vores gamle naboer, som alle sammen kom over og sagde hej), ja, så må jeg konstatere at det ikke er fordi de har ryddet op. Sådan ser der bare ud. Og da jeg boede der - ja, så så jeg det ikke. Men kontrasten til indre København (selv pæne Østerbro) er slående. Synes egentlig ikke her er specielt beskidt og slidt eller skævt her - men JO.... det er der, når man sammenligner med provinsen i Sønderborg. Men dejligt er der nu - dernede. Bare ærgerligt det ligger så langt væk (fra her på Østerbro - og jeg er godt klar over at Østerbro ligger præcis lige så langt fra Sønderborg, som omvendt...).

Udover det fik vi set 'House of Cards' - sluttede mandag aften efter maraton på 4 dage. Nætterne var mest i brug, så undskyld hvis vi var lidt trætte. Men altså - det er jo ikke til at holde op, når først man går igang. Nu afventer jeg med spænding 'Orange is the new black - fortsættelsen' - skulle den ikke have premiere her i februar?

Jeg arbejder hjemme idag, faktisk flere dage denne uge - og bruger egentlig mest tiden på at forberede mig mentalt på at skulle skifte job. Det er helt fantastisk - og skønt. Men tænker, at det er virkelig vel givet ud lige at få vendt det sidste år inde i hovedet - og få lagt oplevelsen (mareridtet og den dårlige chef) på den rette hylde, så jeg kan se frem. Og starte på en frisk - og forhåbentlig genfinde en vis arbejdsglæde.

torsdag den 13. februar 2014

Tjek ind


Så gik der alligevel noget tid. Hvad er der sket siden sidst – hvor jeg jo netop havde sagt op? Jo – men chef er blevet endnu mere fuldtsændig grænseoverskridende siden. Jeg læner mig op af sygemelding de sidste 14 dag – kan simpelthen ikke mere. Må bruge tiden indtil nye job på at samle mig lidt sammen. Heldigvis har jeg også set psykolog-manden to gange. Og det er godt. Det er ikke sådan noget føle-føle-agtig (som jeg tror jeg ville stå lidt af), men mere konkret kognitiv behandling – som i; hvad er de automatiske tanker og deraf afledte (uhensigtsmæssige triste) følelser – og hvordan kan dette vendes. Hvilke teknikker kan jeg bruge. Og så øvelser til hver gang. For eksempel skal jeg ’øve’ mig i uenighed til næste gang. Jeg hader når folk er uenig med mig – som i; virkelig hader – det er noget af det værste jeg ved. Jeg får hjertebanken, tristhed, vrede og alt muligt andet højspændt følelseskaos ud af det. Hjemme giver det sig udslag i temperemant og ude er udslaget at jeg trækker mig fra alle uenigheder som beskyttelse. Mine automatiske tanker (helt grundlæggende) handler vist om noget som ’hvis du er uenig med mig, kan du ikke lide mig’. Og det er fanme hårdt. I alle livets situationer. Nå, men der er flere af den slags – mange faktisk. Men det er fedt (eller fedt er nok ikke ordet) at tage konkrete situationer, hvor jeg er bange, angst, trist, noget og kigge bagved og se på hvorfor denne situation gør dette – hvad er det for tanker det udløser – og hvordan kan dette ændres. Ja ja – er godt klar over at det handler om selvværd dybest set, Sherlock. Men det er en måde at arbejde med det – uden at skulle sidde og gennemgå min barndom og whatnot med dissektionskniven. Her er handling.
Nå, men så har jeg heldigvis en anden chef også. Som har sendt mig ud på en ok opgave – hos en god kunde som jeg rigtig godt kan lide, og som virker rigtig glade for mig. Som jeg så har siddet ved flere dage, og dermed slipper for at se på den anden chef. Som giver mig koldsved og hjertebanken. Faktisk er jeg meget overrasket over min egen (krops) reaktion på hende. Det er lidt vildt.

Nu er det weekend lige om lidt – jeg har taget en feriedag fredag. Ungerne er på vinterferie hos mormor efter at de holdt ferie mandag-tirsdag med far (åhhh misundelse af modtage billeder fra zoologisk museum, cafeer og sofahygge… fra de tre dejlige derhjemme). Fredag drager S og jeg mod Sønderborg hvor vi tager et ophold på hotel – og bruger et lille døgn på at gense byen og vores ’gamle’ liv. Vi skal aflevere nøgler til nye lejere på vores hus lørdag, så derfor destinationens nødvendighed. Tænkte at vi godt lige kunne bruge sådan et døgn sammen. Glæder mig – ikke mindst til bilturen. Ved godt at det lyder helt skørt – men elsker vores køreture sammen.

Og så…. Har jeg her til morgen bestilt sommerferien. 2 uger på Ibiza i slutningen af juli. Woooooaaaa we’re going to Ibiza.
Nu skal denne dag på kontoret med hende den slemme chef inde på den anden side af væggen gå. Helst hurtigt. Tager til frisør hen på eftermiddage – så dagen skulle gerne snart skynde sig lidt.